Lukas Graham besøgte Din Radio 8600

Danske Lukas Graham har i øjeblikket stor succes i blandt USA med sin single "7 Years". I morges havde morgenshowet på Din Radio 8600 besøg af sangeren.

Tirsdag aften amerikansk tid optrådte Lukas Graham i det populære amerikanske talkshow "Jimmy Kimmel". Umiddelbart efter showet satte han kursen mod Danmark.

Den 27-årige christianit skal i weekenden til en familiefødselsdag i Silkeborg-området, derfor er han hjemme på et lynvisit.

- Vi er glade for, at det kunne lade sig gøre med et lynvisit hos os. Det var også kun muligt, fordi Søren kender ham personligt, siger Bo Linde, den ene af morgenværterne på Din Morgen på Din Radio 8600.

Lukas Graham gav en lille intimkoncert, fik en Din Radio-kop og satte kursen mod familien.

Søndag aften sætter sangeren igen kursen mod USA, hvor han nu kun mangler de to største talkshows, "The Tonight Show" og "The Late Show".