Foto: Thomas Juul/Juul Fotografi

SIF får tre ekstra point

Dansk Boldspilsunion (DBU) indrømmer, at de glemte at notere en af SIF's sejre i efteråret, men nu er fejlen rettet og SIF har fået tilført yderligere tre point til regnskabet i Bet 25 Ligaen

Det var under hjemmekampen mod Helsingør den 7. september sidste år, hvor SIF vandt en sikker sejr på 1-0, at DBU's repræsentant på Mascot Park glemte at notere sejren på de officielle scorekort.

- Vi har hele sæsonen følt, at vi manglede lidt point for at få det hele til at passe, så det er meget glædeligt at DBU nu får rettet fejlen, siger SIF's direktør Kent Madsen.

De ekstra tre point betyder, at SIF rykker frem på den oprykningsgivende tredjeplads i Bet25-Ligaen – foran både Horsens og Vendsyssel.

SIF spiller hjemme mod Helsingør på søndag, hvor en sejr kan bringe de lokale helte helt op på andenpladsen i ligaen.