Foto: Preben Hansen, Silkeborg Foto

Det skal Silkeborg-Voels kvinder lave nu

Nu da Silkeborg-Voel KFUM ikke kvalificerede sig til slutspillet om Danmarksmesterskabet i kvindehåndbold, har man besluttet at de grønblusede kvinder skal lave andre ting end at spille håndbold.

- Der er jo flere måneder til at næste sæson starter, så for at pigerne ikke skal ende som halvfede sofakartofler, har vi besluttet at sætte dem til nogle af de ting, vi som en relativ lille klub ellers ikke ville få tid til, siger cheftræner Jacob Andreasen.

Han henviser blandt andet til at Voel-hallen skal males og snart have lagt nyt tag.

- Så er det rart at der er blevet frigjort nogle gode kræfter i klubben, så vi kan komme i gang med de ting, der ellers ville være svære at overkomme, siger cheftræneren, der også peger på at mange af spilletrøjerne trænger til at blive lappet og få syet knapper i.