Føtex Foto: Esben Stenfeldt

De to Føtex’er bytter plads

For at lette på de massive trafikproblemer på Nørrevænget i myldretiden, skal Silkeborgs to store Føtex-forretninger, den på Torvet og den på Nørrevænget, bytte plads med hinanden.

De to butikschefer er blevet enige om at bytte, fordi butikken på Torvet har væsentligt færre kunder end butikken på Nørrevænget.

- Hvis vi bytter kan vi være med til at lette for den tætte trafik på parkeringspladserne omkring Føtex på Nørrevænget, hvor det ofte kan være svært både at komme ind og ud, forklarer de to butikschefer til SilkeborgNyt.dk.

Selvom det logistisk bliver en stor opgave at flytte alle varer fra begge supermarkeder tværs gennem byen, mener de to alligevel, at det er en god investering.

- Vi tror også at vore stamkunder bliver glade for lidt ’luftforandring’ ved at handle i sin gamle, velkendte butik, som nu ligger i helt nye omgivelser, siger butikscheferne.

Der er endnu ikke sat dato på hvornår de to Føtex’er bytter plads, men det bliver i hvert fald inden den 1. april næste år.