Foto: Margrethe Løkkegaard

Midtbyen får WiFi i denne måned

Flere steder i Midtbyen er håndværkere i gang med at grave ledninger ned i jorden, så alle kan få en gratis trådløs internetforbindelse.

Håndværkerne har startet graveriet forskellige steder, blandt andet ved apoteket på Torvet, lige uden for Føtex, på Nygade og Søndergade. Tanken er, at både turister og silkeborgensere kan få forbindelse til internettet alle steder i Midtbyen.

WiFien er et af de mange tiltag, som er med i kommunens erhvervshandleplan. EnergiMidt samarbejder med kommunen og leverer altså den gratis internetforbindelse, der samtidig kan sende data tilbage om antallet af kunder og deres tidsforbrug og bevægelsesmønster.

Graveriet vil fortsætte den næste måned, og den gratis Wi-Fi vil være tilgængelig til sommer.