BSV slog landshold i testkamp

BSV vandt i går en testkamp mod et landshold.

I går formiddags tog Bjerringbro-Silkeborg mod landsholdet fra Bahrain i Jysk Arena, og vandt kampen med 28-26.

Bahrains landshold forbereder sig i disse dage til OL-kvalifikation, hvor de blandt andet skal det danske landshold i Jyske Bank BOXEN i Herning.

Selvom gæsterne fra Mellemøsten leverede en god præstation i JYSK Arena og var foran i det meste af anden halvleg, måtte de i sidste ende erkende, at Bjerringbro-Silkeborg var det stærkeste hold.

Bahrain møder på søndag det danske landshold i OL-kvalifikationen, og Bjerringbro-Silkeborg-spilleren Johan Hansen vurderer ifølge klubbens hjemmeside, at Danmark kan skal slå Bahrain.

Men han siger også, at det er et hold, man ikke må undervurdere.

- De overraskede positivt, synes jeg. Det er spillere, som kun træner to-tre gange om ugen og har arbejde ved siden af. De spiller noget aggressivt håndbold, og de kan sagtens overraske, men det er selvfølgelig et hold, som Danmark skal slå, siger Bjerringbro-Silkeborg-fløjen.

Udover Bahrain står Danmark overfor Kroatien og Norge ved weekendens OL-kvalifikationsstævne i Jyske Bank BOXEN. Mads Christiansen og Klaus Thomsen er med for Danmark.

Sebastian Skube spiller OL-kvalifikation for Slovenien i Malmö Arena, hvor de møder Sverige, Spanien og Iran. Det foregår også i weekenden.