Smukfest klar med fuld spilleplan

Hvis du er en af de heldige, der har sikret dig en billet til Smukfest 2016, kan du nu begynde at planlægge dit program. Spilleplanen er klar.

Smukfest fik i år udsolgt af partout-armbånd, før der var offentliggjort navnet på en eneste kunstner. Det var endda før salget af endagsbilletter åbnede.

Nu er programmet så klar for de 155 kunstnere, der skal optræde den 3. til 7. august.

Du har stadig mulighed for at sikre dig en billet til søndag den 7. august, hvor navne som TV-2, Johnny Madsen Band og Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers optræder.

De store navne som Sting, Rihanna og Sia kan kun opleves, hvis du allerede har sikret dig en billet.

Du finder salget af søndagsbilletter her, og spilleplanen finder du her.