BSV sikkert videre i pokalturneringen

Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg er sikkert videre til 1/8-finalen i pokalturneringen, Santander Cup. Tirsdag aften besejrede de 3. divisionsholdet Team Haderslev på udebane med 36-21.

Udgangspunktet for den store sejr blev lagt i 1. halvleg, hvor blandt andre Sebastian Skube gjorde det virkelig godt.

I anden halvleg kom Haderslev bedre med, mens Bjerringbro-Silkeborg skiftede ud og brugte bredden, så alle mand er friske, når der tages hul på slutspillet på fredag.

BSV gearede lidt ned, men det lykkedes aldrig 3. divisionsholdet at true vores hold.

Kampen endte med sikre 36-21, og nu kan BSV så fokusere på slutspillet, der begynder med en hjemmekamp mod Skjern på fredag.