Lokal mand tiltalt for snyd for 3,5 mio. kr.

Hæleri og snyd med skat, sådan lyder tiltalen mod en 43-årig mand fra Silkeborg, der er i Retten i Viborg i denne og næste uge.

Manden er tiltalt for at have snydt Skat for 3,5 millioner kroner, primært i årene 2002 til 2007, det skriver mja.dk.

Det er 11 år siden, at politiet ransagede hans hjem og første gang konfiskerede forskellige regnskabspapirer.

Sagen skulle have været for retten første gang i 2010, men Skat blev ved med at finde nye sager mod manden, det skriver mja.dk.

Derfor står han nu tiltalt for omfattende svindel og for hæleri af stjålet sølvtøj.

Sagen er berammet til to retsdage i næste uge.