Politibil Foto: www.politi.dk

Tre indbrud begået i Borgergade-butikker

En skønhedsklinik, en frisør og en systue blev natten til i går ramt af indbrud. Alle har adresse på Borgergade.

Hos Klinik Cosmo i nummer 6C og Linn Systue i nummer 12 blev hoveddøren brudt op og forretningen gennemrodet.

Tyven fik begge steder et mindre kontantbeløb med sig.

Hos Borgergades Frisørsalon i nummer 51 var tyvens fremgangsmåde lidt anderledes. Her var det et vindue på bagsiden, der blev brudt op.

Det er sandsynligvis den samme gerningsmand, der har begået alle tre indbrud, men politiet har intet signalement.

Har du set tyven i Borgergade natten til i går, kan du hjælpe politiet ved at ringe på telefon 114.