Politiuniform Foto: www.politi.dk

Opmærksomme naboer fik tyve fanget

Indbrudstyve skal nok tjekke en ekstra gang, før de stjæler fra Hvinningdal og Balle.

De to opmærksomme naboer lagde mærke til indbrud i deres områder på Ballehusevej og Aabenraavej i går formiddags og så en VW Golf personbil køre fra stedet.

Den ene nabo, der bor på Ballehusevej, så heldigvis registreringsnummeret på bilen og gav informationen videre til politiet.

På denne måde kunne politiet finde lejligheden, hvor de to mænd på 25 og 27 år boede.

Politiet ransagede lejligheden og fandt tyvekoster fra fem huse, hvoraf tre af dem var på Ballehusevej og et andet indbrud på Aabenraavej. Blandt kosterne var der blandt andet designerlamper, smykker og fladskærme.

Politiet har en stærk sag, og mændene bliver fremstillet klokken 10.