Billedet blev taget, da Sportigan deltog i outletten i Torvecentret (Foto: Margrethe Løkkegaard).

Sport 24 og Sportigan vil fusionere

Butikskæden Sportigan og den silkeborgensiske kæde Sport 24 vil fusionere, så de blandt andet får et fælles hovedkontor og køber fælles ind. Det skriver Finans.

- Vi har forhandlet en aftale på plads, som i min optik er det perfekte match, siger administrerende direktør i Sport 24, Henrik Bruun, til Finans og understreger, at fusionen endnu ikke er helt på plads.

Både Sportigan og Sport 24 vil bevare deres navne og selvstændighed, så det er kun administrationen, der bliver fælles.

Sportigan vil rykke rødderne op i Aalborg og flytte sammen med Sport 24, der bor på Stagehøjvej.

Hvis kæderne fusionerer, vil de tilsammen have 175 butikker i hele landet,hvor to af dem ligger på gågaden i Silkeborg.