Foto: EnergiMidt

EnergiMidt-direktør siger op før fusion

EnergiMidt med hovedsæde i Silkeborg er midt i en fusion med Himmerlands Elforsyning. Nu har EnergiMidts direktør sagt op.

Mads Miltersen har været ansat i EnergiMidt i 14 år, og siden sommeren 2015 har han været administrerende direktør. Han har hidtil ikke lagt skjul på, at han også stræbte efter den stilling i det fusionerede selskab.

Bestyrelserne i EnergiMidt og Himmerlands Elforsyning (HEF) har imidlertid besluttet, at HEF's nuværende administrerende direktør, Martin Romvig, skal være øverste chef for det fusionerede selskab. Mads Miltersen skal være viceadministrerende direktør.

Den ansvarsfordeling har Mads Miltersen i det lange løb ikke kunnet se sig selv i. Han har derfor valgt fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning.

- EnergiMidts bestyrelse har med beklagelse modtaget Mads Miltersens opsigelse men har forståelse og respekt for beslutningen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Fusionen mellem EnergiMidt og HEF afventer endnu konkurrencemyndigheders godkendelse.