Foto: Margrethe Løkkegaard

SIF-reserverne vandt over Viborg

I går eftermiddag spillede Silkeborg IF's reserver en kamp i reserveligaen. Det gjaldt Viborg på hjemmebane, og det blev til en sikker sejr til SIF på 3-1.

SIF stillede med et meget stærkt hold, for førsteholdstruppen sad jo over i denne weekend, og derfor blev der givet spilletid til stort set alle i truppen.

Alle SIF's mål blev scoret i første halvleg. Det var Martin Thomsen, Frank Hansen og Ulrik Flo der nettede.

Sejren betyder, at SIF ligger på andenpladsen i puljen, kun overgået af Hobro, der besøger Silkeborg i den næste reservekamp, der spilles den 2. maj.