Asger Jorn Foto: Silkeborg Kommune

Mand sigtet for tyveri af Asger Jorn

Et Asger Jorn maleri til en anslået værdi på mellem 350.000 og 600.000 kroner blev torsdag i sidste uge stjålet fra kunstmuseet i Skive, men det dukkede op efter en ransagning hos en mand, der har tilknytning til museet.

Ifølge Ritzau nægter manden dog at have stjålet maleriet. Han påstår at have købt maleriet på et loppemarked.

Manden, der er 41-årig gammel, er alligevel blevet sigtet for tyveri, og subsidiært for hæleri oplyser politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Det betyder, at hvis en dommer eventuelt frikender ham for tyveriet, skal han i stedet prøves for hæleri, en sigtelse han ifølge efterforskeren har erkendt.

Der er tale om maleriet 'Skabelon 1941', der måler cirka 27 gange 32 centimeter.

Den 41-årige er sigtet, men er blevet løsladt.