Foto: www.politi.dk

Mand truede og bedragede sig til penge

Han har gjort det før. En 46-årig mand truede og bedrog i weekenden en 23-årig mand. Senere flyttede bedrageren ind på en hotel-suite.

Med en historie om at skulle besøge sin familie i Holte, henvendte den 46-årige sig torsdag eftermiddag til den 23-årige på banegården.

Den 46-årige mand bad om økonomiske hjælp til at komme til Holte.

Den 23-årige gav manden 2000 kroner og fik til gengæld hans mobiltelefon i pant. De to aftalte at ringes ved nogle dage senere og aftale et byt den anden vej.

Ringede i stedet med trusler
Der gik ikke ret lang tid, så ringede den 46-årige til den 23-årige. Han ville dog ikke aftale et nyt byt. I stedet truede han.

Den 46-årige ville have den unge mands kortoplysninger, så han truede med at gøre ham ondt, hvis han ikke udleverede dem.

Truslerne fik dog ikke den unge mand til at udlevere oplysningerne, i stedet ringede han til politiet og anmeldte episoden.

Fundet på dyrt hotelværelse
Politiet fik overdraget navnet på den 46-årige mand, det havde han nemlig fortalt, da de to byttede penge og mobiltelefon.

Selvom politiet havde navnet på manden, var han ikke umiddelbart til at finde. Men så ringede Hotel Scandic pludselig.

Torsdag kl. 19.25, knap fem timer efter mødet med den 23-årige mand, skulle den 46-årige betale en regning på Hotel Scandic.

Han havde lejet en suite og købt smykker på værelsesregningen. Regningen lød samlet på 3600 kroner.

Manden forsøgte at betale med et dankort, men da det blev afvist, ringede hotellets personale efter politiet.

Da de kom frem, fandt de manden og kunne se, at der var tale om den samme 46-årige, der havde truet og bedraget den 23-årige mand.

Han blev sigtet for trusler på livet, bedrageri mod den 23-årige og bedrageri mod Hotel Scandic.

Manden blev anholdt og afhørt i nogle timer, før han igen blev løsladt. Han er fortsat sigtet for alle tre forhold. Den 46-årige mand er i forvejen kendt af politiet for lignende sager.