Foto: Margrethe Løkkegaard

SIF fortsætter kursen mod Superligaen

Silkeborg IF er inde i en god stime, og kunne efter kampen i går mod Næstved sætte yderligere tre point på kontoen, og cementerede sin position på en af de tre oprykningspladser til Superligaen.

Det første mål blev scoret af Davit Skhirtladze allerede inden der var gået et minut, og selvom Næstved havde et par gode chancer, virkede sejren aldrig til at være i fare.

Der var gratis adgang til kampen, og trods kulden og det vinterlige vejr, blev kampen overværet af 3183 tilskuere.

Andreas Albers blev kåret til banens bedste med to scoringer.

Resultatet betyder, at Silkeborg IF nu har 48 point på tredjepladsen i rækken. Den nærmeste forfølger er Vejle, der tabte sin kamp i runden og som nu har fem point færre end SIF.