Genrefoto

Dyre kobber-kabler stjålet fra byggeplads

Tyve begik både indbrud og stjal fra en byggeplads, da de hen over weekenden slog til på Søholt Parkvej.

Dørene i en nybygget teknikbygning ved motorvejen lige ved Silkeborg Tennisklub blev mellem torsdag eftermiddag og mandag morgen brækket op.

Der blev ikke stjålet noget fra bygningen, men på Arkils byggeplads fandt tyvene flere 20-30 meter lange kobberkabler til byggestrøm. Dem stjal de.

Kablerne har en samlet værdi på 20.000 kroner.

Har du set noget mistænkeligt fra byggepladsen eller tennisklubben, kan du kontakte politiet på telefon 114.