SIF har Vendsyssel FF på menuen i aften

Spillerne i Silkeborg IF tager i dag til Nordjylland, hvor der i aften venter en kamp i Bet25-ligaen mod Vendsyssel FF.

Vendsyssel har haft en meget skidt forårssæson, hvor det, bortset fra et par uafgjorte resultater, er blevet til lutter nederlag.

Lige efter vinterpausen for bare to måneder siden, lå Vendsyssel på andenpladsen i ligaen, fem point foran SIF.

I dag ligger Vendsyssel på sjettepladsen i Bet25-ligaen, syv point efter Silkeborg IF på tredjepladsen.

Til kampen i aften har cheftræner Peter Sørensen udtaget de 18 spillere der er til rådighed. Ude af billedet er Christian Sørensen, der stadig genoptræner efter sit knoglebrud i foden i januar måned, og Sammy Skytte, der endnu ikke er klar efter den skulderskade, han pådrog sig i søndags i kampen mod Næstved.

Kampen spilles kl. 18.00 på Bredbånd Nord Arena i Hjørring, og sendes direkte på TV3 Sport1.