Sejs-Svejbæk: Mænd i biler giver utryghed

Der har i Sejs-Svejbæk blevet anmeldt flere episoder, hvor børn og unge har følt sig krænket af forskellige mænd i forskellige biler. Politiet opfordrer til at være opmærksomme på biler og fremmede personer, men de ikke vil skabe nervøsitet og derfor skal man tage den med ro.

En af de anmeldte episoder var en ung pige, der har følt sig forulempet af to mænd i en bil.

Den 10-årige pige kom gående hjem fra fodbold i tirsdags, og ved Juelsøvej ved Georg Krygers Vej kom to mænd kørende i bil. Den ene mand kiggede på pigen og sagde ”Kom ind i bilen, lille pige”. Det skete klokken 18.50.

En anden anmeldt episode var ved Sejs Ungdomsklub i går aftes klokken 20.04. Nogle piger så en bil med to mænd i, som kørte frem og tilbage på Sejs Søvej. På et tidspunkt følte pigerne, at mændene tog billeder af dem og det gjorde dem utrygge.

Politiet undersøger registreringsnumrene på de biler, de har fået informationer om.