BSV-spiller melder afbud til Østrig-kamp

En ankelskade driller BSV-højrebacken Mads Christiansen, der derfor melder afbud til herrelandsholdets kommende samling og kampe den 12. og 15. juni.

- Jeg har fået anklen skannet, og billederne viste, at der var nogle ting, der ikke var helet, som de skulle. Derfor lød anbefalingen, at jeg skulle have en blokade hurtigst muligt, og det kræver efterfølgende, at anklen får noget hvile, fortæller Mads Christiansen om baggrunden for afbuddet i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.

Højrebacken regner dog ikke med, at skaden vil gå ud samlingerne i juli.

- Denne løsning skulle eliminere gener fremadrettet, og jeg er derfor klar til at deltage, når landsholdet møder ind i juli forud for den næste opgave, siger Mads Christiansen.

Gudmundur Gudmundsson har valgt ikke at udtage en erstatning til kampene.

- Jeg udtager ikke andre spillere på højre back, så vi vil i stedet lave alternative opstillinger med den trup, der i forvejen er udtaget, siger landstræneren.