Foto: Silkeborg IF

Stadion begynder at tage form

I disse dage køres betonelementer ind på byggepladsen på Søholt, hvor Silkeborgs nye, flotte stadion er ved at blive bygget.

Byggekranerne hejser de store elementer ned i hullet, hvor hovedtribunens kælder så småt dukker frem af jorden.

Det betyder, at JYSK Park for alvor begynder at dukke op over jordoverfladen i de kommende uger.

Når betonelementerne i kælderetagen er på plads, bliver næste skridt at gå i gang med opbygningen af de tre andre tribuner, hvor fundamentet-arbejdet er afsluttet.

Det går i gang allerede i løbet af denne uge.

Byggeriet af JYSK Park, Silkeborgs nye stadion, følger foreløbig tidsplanen, og er klar til indvielse om et år.