Foto: Margrethe Løkkegaard

SIF-træneren: Vi skal købe de rigtige

Silkeborg IF’s cheftræner Peter Sørensen maner til tålmodighed i forhold til klubbens jagt på nye spillere, der kan forstærke holdet.

Han siger til mja.dk, at det godt kan være, at der skal købes forstærkninger. Men vi skal ikke have de forkerte. Derfor må både vi og I være tålmodige, siger Peter Sørensen.

Silkeborgs trup var efter Peter Sørensens mening den bedste i 1. division, og derfor er det en udfordring at finde spillere, der er bedre end dem, vi allerede har – og som samtidig er transferfrie.

- Hvis vi skal have nogle spillere, der er stærke, bevæger vi os mod spillere, der er løntunge, og skulle vi finde dem transferfrit, vil vi være i konkurrence med fem-seks andre klubber, siger Peter Sørensen til mja.dk.

Ifølge cheftræneren er der mange spillere, der gerne vil til Silkeborg, og klubben er blevet tilbudt spillere fra Norge, herhjemmefra og også fra mere eksotiske himmelstrøg.