Razzia: To skunk-dyrkere taget på Rylevej

Politiet fandt i går formiddag to skunklaboratorier, da de ransagede to boliger på Rylevej på Århusbakken.

Klokken 8.50 bankede betjentene på hos den første, en 20-årige kvinde, der bor i et værelse på Rylevej.

Her fandt betjentene små mængder kokain, hash og færdig skunk, og så fandt de et hjemmelavet væksthus af plastik med 16 skunkplanter.

I væksthuset var der tilsluttet lys og ventilation.

Ifølge politiet svarer de 16 skunkplanter til 552 gram rygeklar marihuana.

Hemmeligt rum med skunk
Efter den første ransagning smuttede politiet hen til en lejlighed på Rylevej, hvor en 23-årig mand har bopæl, til den næste.

Betjentene fandt en hemmelig indgang til et rum bag et skab.

I det hemmelige rum gemte et skunklaboratorium på 12 kvadratmeter sig.

Der stod seks skunkplanter i rumme, og så var der nogle tomme potteplanter, hvor der havde været planter i.

De levende planter svarer ifølge politiet til 207 gram skunk, så det er den 23-årige beboer sigtet for.

Begge skunkdyrkere er sigtet for at være i besiddelse af stofferne til eget forbrug.

- Det er så små mængder, at det er svært for os at bevise, at det er med henblik på salg, siger Lis Borup fra politiet i Silkeborg.

Planterne og alt udstyr til dyrkning er nu beslaglagt.