Foto: Rigspolitiet

Hud-cremer for 10.000 kroner stjålet

En indbrudstyv kan smøre og pleje sin hud de næste mange år, efter en tyveriepisode i Them i går.

Cremeproducenten Svanedesign på Hjortevej havde i går uønsket besøg af tyven mellem klokken 6 og 11.30.

Tyven hoppede ind gennem et åbent vindue og smuttede igen med 48 dåser hud- og dagcreme.

De 48 dåser har en samlet værdi af cirka 10.000 kroner.

Skulle du have set tyven med to kasser cremer, kan du tippe politiet på telefon 114.