Foto: Dea Madsen

Stafet for Livet forventer ny rekord

Der var bogstavlig talt gang i den hele tiden på Søholt i weekenden, da der blev afholdt Stafet for Livet. Det ser ud til, at begivenhed sætter indsamlingsrekord.

I Stafet for Livet deltager man som et hold af valgfri størrelse om at gå eller løbe, og hvert hold skal have mindst én deltager på banen af gangen, 24 timer i træk.

Omkring 520 personer deltog i årets udgave, og foreløbig ser det ud til, at der er samlet 160.000 kroner. Pengene går til Kræftens Bekæmpelse.

Sidste år blev det til cirka 155.000 kroner.

Det var tredje gang, at Stafet for Livet blev gennemført i Silkeborg, og hvert år er beløbet steget en smule.

Deltager Claus Hadbjerg gentog sin rekord fra sidste år og rundede 100 km på 24 timer.

Han lavede først 16 km opvarmning, og så gennemførte han to indlagt maratonløb bagefter, så det blev i alt til cirka 100,4 km.