Foto: Margrethe Løkkegaard

SIF-testkamp spilles i Brædstrup

De to hold mødes på halvvejen, når Silkeborg IF og AC Horsens på fredag skal spille sommerens første testkamp mod hinanden.

Kampen mellem de to superligarivaler spilles nemlig på Brædstrup Stadion midt mellem Silkeborg og Horsens.

Sidst de to hold mødtes endte det i en stor fest for de tilrejsende SIF-fans, for det var 3-1 sejren på udebane over Horsens, der endelig sikrede SIF oprykning til Superligaen.

Der er ikke så meget på spil i kampen på fredag, men det bør alligevel blive en underholdende affære, når de to lokalrivaler igen mødes.

Opgøret fløjtes i gang kl. 12:00 på fredag, og du kan kigge på fra lægterne på Brædstrup Stadion, der ligger på skovvejen 26 i Brædstrup.