Stort tyveri fra motorvejs-byggeriet

En gruppe tyve havde god tid, da de i weekenden slog godt og grundigt til mod en skurvognsby ved motorvejen.

Tyvene brød først ind i et mandskabsskur gennem et vindue. Derinde fandt de nøglerne til både containere med værktøj og forskellige arbejdsmaskiner.

Som det næste kastede tyvene sig over fire 20-fods containere med værktøj.

Værktøj fra de containere blev efterfølgende brugt til at bryde låsen til en campingvogn op.

Til sidst blev en arbejdsmaskine på pladsen startet og brugt til at flytte tunge redskaber og campingvognen ud til indkørslen.

Tyvene endte med at køre fra stedet med store mængder værktøj og campingvognen, der en Hobby 560 årgang 2014 med registreringsnummer AN 78 48.

Værdien af alt det stjålne er ikke opgjort. Det er heller ikke helt klart, hvor meget der faktisk blev stjålet.

Har du set noget fra tyveriet og indbruddet, der skete mellem lørdag aften og mandag morgen, kan du hjælpe politiet på telefon 114.