Foto: Rigspolitiet

Narkohandler genkendt ved Statoil

Politiet fandt både kokain og hash, da de fredag fulgte efter en kendt narkohandler.

Ved 21-tiden fik politiet øje på den 28-årige mand ved Statoil på Frederiksberggade. Betjentene genkendte ham som narkohandler.

Politiet ville have fat i manden, men da han så patruljevognen, stak han af på en lille scooter.

Det lykkedes betjentene at stoppe den 28-årige mand, og så blev han visiteret. Det førte til fundet af 2,8 gram kokain.

Bagefter kørte politiet til mandens bopæl og ransagede. Her fandt de cirka 100 gram hash.

Den 28-årige mand har erkendt besiddelse af begge dele og er nu sigtet for besiddelse til eget forbrug.