Politibil Foto: www.politi.dk

Trailer til 170.000 kroner stjålet

Motorvejsbyggeriet har igen været udsat for tyveri. Denne gang af en trailer til 170.000 kroner.

Hen over weekenden har tyve stjålet traileren med registreringsnummer TP 23 81 fra byggepladsen ved Søholt Parkvej.

Der var fastmonteret en orange generator af mærket Atlas Copco på traileren, og det er især den, der er med til at bringe værdien op på de 170.000 kroner.

Politiet har også modtaget anmeldelse om tyveri af 400 meter kobberkabel fra EnergiMidt, der var ved at arbejde på Nordre Højmarksvej.

Der er tale om kabel til gadelys, der lå oven på jorden. Kablet er klippet over og stjålet. Der var i alt for cirka 20.000 kroner.