Foto: Silkeborg Kommune

Sorring Skole ligger i toppen af liste

Sorring Skole ligger absolut i toppen, når man kigger på om lærerne underviser i de fag, de er uddannet i. Det viser en analyse fra Ugebrevet A4, skriver mja.dk

Skolen ligger på førstepladsen ud af 1184 skoler, og den plads har de fået, fordi der i samtlige timer bliver undervist af en lærer, der har et linjefag eller lignende.

Grunden til dette kan skyldes, at Silkeborg Kommune har fokuseret meget på at efteruddanne lærerne i kommunen, så flere har linjefagsfærdigheder i de fag, de er uddannet i.

Ugebrevet A4s analyse af data fra Undervisningsministeriets dataportal Uddannelsesstatistik viser, at i 84,5 % af alle undervisningstimer i kommunen, der er det en linjefagsuddannet lærer, der underviser børnene. Det er en stigning på 4,5% i løbet af de sidste tre år.

En anden lokal skole, der får en topplacering er Balleskolen, der ligger på en 23. plads i undersøgelsen.