Dayz Resorts er blevet opkøbt

Dayz Resorts – herunder afdelingen i Søhøjlandet Gjern – er blevet opkøbt af den hollandske feriecenterkæde Landal Greenparks.

Opkøbet vil dog ikke ændre noget, feriecenterkæden vil stadig beholde sit navn og administrerende direktør hos Dayz Resorts, Søren Sandberg, forventer at opkøbet vil have en positiv betydning for kæden.

- Vi forventer, at denne erhvervelse vil have positiv betydning for gæsteoplevelsen på vores feriecentre samt en bedre tilgang til andre europæiske markeder, hvor Landal GreenParks allerede er massivt tilstede, siger Søren Sandberg, Administrerende Direktør hos Dayz Resorts.

Opkøbet virker ifølge pressemeddelsen som en naturlig ting, eftersom de to firmaer ligner hinanden ret meget. Begge vælger natursmukke områder at ligge i, som for eksempel det i Gjern.