Foto: Region Midtjylland

Ny blodprøvestruktur i regionen

Hvis du skal have taget blodprøver, som indgår i en undersøgelse eller behandling på et hospital i regionen, kan du ikke længere få den taget hos din egen læge.

Du skal i stedet have taget blodet på et af regionens blodprøvesteder. For silkeborgenserne kan det foregå på Regionshospitalet Silkeborg.

Hos mange af blodprøvestederne er det muligt at booke en tid i forvejen, og på den måde kan der spares tid.

Den nye blodprøvestruktur er en del af den omfattende spareplan på sundhedsområdet fra 2015.