Foto: Rigspolitiet

Lastbilchauffør kørte i grøften

En lastbilchauffør mistede i går eftermiddags herredømmet over sit køretøj.

Den 53-årige mand fra Ikast kom kørende i sin lastbil med anhænger på Skærskovhedvej i vestlig retning, da han pludselig begyndte at slingre.

Manden ramte autoværnet og kørte i grøften. Lastbil og afhængeren blev skadet, men chaufføren slap heldigvis godt fra det.

En traktor kom kørende forbi og hjalp med at trække lastbilen fri.

Politiet fortæller, at manden ikke var påvirket af noget og kan derfor ikke forklare, hvorfor han mistede kontrollen over sin lastbil.