Foto: Silkeborg Kommune

Oplev invasiv hjort hos AQUA

Har du nogensinde hørt om en muntjac-hjort?

Det er der ikke mange, der har, og det vil AQUA Akvarium og Dyrepark lave om på ved at vise den frem.

Mutjak-hjorten er en lille hjort, der er begyndt at udbrede sig i Midtjylland – og sandsynligvis også Østjylland, og den er ikke særlig rar ved dyre- og plantelivet.

- Muntjakken spreder sig enormt hurtigt, fortrænger andre dyr og ødelægger insekt-, fugle- og planteliv, fortæller Morten Vissing, der er zoolog hos AQUA.

Derfor vil dyreparken gerne gøre opmærksom på den 40-centimeter lille hjort, der truer den danske natur, så den kan komme på Naturstyrelsens officielle liste som invasiv art i Danmark.

Muntjakken blev først observeret omkring Nørre Snede i 2014 og siden ved Bryrup og Rørbæk Sø i 2015. Den er endnu ikke set i Østjylland, men Morten Vissing vurderer, at den sandsynligvis har spredt sig til de store statsskove ved Silkeborg.