Tre biler kørte ind i hinanden

Tre biler var i går formiddags involveret i et uheld på Rodelundvej tæt ved skoven ved Rodelund.

Den første chauffør – en 71-årig mand fra Rodelund – skulle dreje til højre af en sidevej. Bilisten bag ham så det ikke komme, men han nåede hurtigt at bremse ned. Det nåede den tredje bilist i rækken til gengæld ikke.

Den tredje bilist, der er en 45-årig mand, forsøgte at bremse, men da han indså, at han ikke kunne nå det, prøvede han at undvige de to biler foran ham i stedet.

Det lykkedes ham ikke, og han kørte ind i bil nummer to, der ramte den første bil.

Ifølge politiet nåede den tredje bilist dog at bremse så meget op, at der var nogen personskader, men kun materielle skader.