Tre BSV-spillere udtaget til OL

Tre Bjerringbro-Silkeborg-spillere er blevet udtaget til OL-bruttotruppen. Det skriver TV2 Østjylland.

Det er de tre herrer Søren Rasmussen, Allan Damgaard og Nikolaj Markussen, der er blevet udtaget til truppen på 28 spillere.

Ud af de 28 spillere skal 13 af dem sorteres fra senere i forløbet, så det endelige hold bliver på 14 spillere plus en reserve til OL.

- Jeg tror på, at disse 28 spillere er de bedste, vi har til rådighed, og jeg glæder mig til de kommende OL-forberedelser, siger landstræner Gudmundsson til Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.

Hvis de tre spillere kommer med på det endelige hold, kan de se frem til nogle spændende kampe, skriver TV2 Østjylland.

Den første kamp er den 7. august i Rio, hvor OL-holdet skal spille mod Argentina.