Foto: Margrethe Løkkegaard

SIF tester udenlandske spillere

Silkeborg IF har besøg af en polsk målmand og en ukrainsk midtbanespiller på Søholt i disse dage.

Målmanden er den 23-årige polak Filip Bednarek og midtbanespilleren er ukraineren Andrii Bogdanov på 26 år.

Polske Bednarek drog til hollandsk fordbold, da han var 16 år, hvor han har spillet for blandt andet FC Twente og i sidste sæson har han været på kontrakt i den hollandske klub Utrecht.

Ukrainske Bogdanov har senest spillet i Volyn Lutsk i den ukrainske Premier League og før det, spillede han på mange forskellige ukrainske klubber. Derudover har han været forbi Kreta-klubben Ergotelis i den næstbedste række i sæsonen 2014-2015.

De to prøvespillere vil indgå i planerne for sommerens sidste træningskamp i morgen klokken 13 mod Aab på Nordjyske Arena.

Bogdanov og Bednarek træner sammen med SIF frem til lørdag.