Genrebillede.

Flere koi karper meldt stjålet

I tirsdags kunne vi fortælle om en mand, der fik stjålet sine 14 koi karper i Kjellerup.

Her til morgen kunne politiet fortælle, at der er dukket endnu en anmeldelse op i går.

Denne gang blev fiskene taget fra et bassin på Rønnebakken, også i Kjellerup.

Det drejer sig om 20 fisk på cirka et kilo hver, der ifølge anmelderen er i alt 2000 kroner værd.

Tyveriet er sket mellem torsdag og fredag i sidste uge. Politiet mener, at der er sammenhæng mellem de to tyverier.