Hjemmeside skal vise hospitalers kvalitet

En ny hjemmeside skal gøre det mere synligt for alle, hvordan kvaliteten er på de forskellige hospitaler i Region Midtjylland.

Hjemmesiden præsenterer til at starte med fire områder, hvor kvaliteten måles. Det er udredningsret, behandlingsfrist, kræftpakkeforløb og ambulancernes responstider

Regionen måler på en lang række kvalitetstal, og målet inden for nogle af de forskellige områder er 90 % af patienterne, der skal have opnået målet, der er sat af regionen.

For Hospitalsenheden Midt ligger kvaliteten i underkanten, for eksempel har kun 73 % af patienterne overholdt fristen på 30 dage fra henvisningen til udredningen af deres sygdomsforløb. Tallene er fra marts.

Du kan følge med i tallene på regionens hjemmeside, der ifølge regionen er lavet for at sikre, at udviklingen går i den retning, de ønsker.