Fra Østjyllands Politis pressemeddelse.

Intet spor af østjysk familie

Der er stadig intet spor efter ægteparret Kirsten og Jørgen Kragh fra Låsby og deres 42-årige søn Lars fra Uggelhuse ved Randers, som Østjyllands Politi efterlyste i weekenden. Det skriver TV 2 / Østjylland.

Mandag morgen var status, at politiet ville forsøge at indkredse, hvor familien befinder sig, og har fokuseret på Øst- og Nordjylland.

Hvis man har set noget til de tre borgere eller har andre relevante oplysninger om dem, så er Østjyllands Politis telefon stadig åben.

Ifølge TV 2 / Østjylland har pårørende til de tre østjyder intet hørt fra dem siden torsdag, og fordi de normalt har været i daglig kontakt med østjyderne, er de pårørende meget bekymrede.

Kirsten og Jørgen Kragh koksgrå VW Golf blev senest set lørdag formiddag klokken 10, hvor den passerede Limfjordstunnelen ved Aalborg. Politiet har modtaget flere henvendelser, men ingen af dem har fået politiet tættere på at finde dem.

Hvis du har oplysninger i sagen kan du ringe til Østjyllands Politi på telefon 1-1-4