Kajakmaraton går i gang til september

Kan du lide at sejle i kajak, så er Tour de Gudenaa en konkurrence, der måske er noget for dig.

Tour de Gudenaa er et maraton på 73 kilometer fra Silkeborg til Randers, som skal gennemføres på en dag.

Konkurrencen, hvis nuværende form er fra 2014, foregår i år lørdag den 3. september.

Starten går fra Silkeborg Langsø foran Rådhuset klokken 10. Ruten går gennem Tange Sø og ender midt i Randers ved Justesens Plads – lige inden Gudenåen bliver til Randers Fjord.

Tour de Gudenaa bliver arrangeret i et samarbejde mellem bl.a. Dansk Kano og Kajak Forbund, Silkeborg Kajakklub og Silkeborg Kommune.

Du kan læse mere om løbet på tourdegudenaa.dk