Billedet af ægteparrets koksgrå VW Golf blev taget, da den befandt sig ved Limfjordskanalen ved Aalborg. Den blev senest set ved Blavand i går. Politiet kan kontaktes på 1-1-4, hvis man mener at have set den.

Låsby-ægteparrets bil spottet i Vestjylland

Politiet leder stadig efter ægteparret Kirsten og Jørgen Kragh fra Låsby og deres søn Lars, der har været forsvundet siden lørdag.

Seneste nyt i sagen er, at politiet i aftes modtog en anmeldelse fra en borger, der med sikkerhed havde set Kirsten og Jørgen Kraghs koksgrå Volkswagen Golf i nærheden af Blåvand.

Anmelderen havde derudover også set en mand, der kunne være ægteparrets 42-årige søn, Lars.

Østjyllands Politi sendte i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi en patrulje til stedet, men både manden og bilen var væk fra stedet på det tidspunkt. Politiet eftersøgte området aftenen og natten igennem, men de fandt ikke hverken bil eller mand.

På grund af de seneste dages efterforskning mener politiet, at det ikke kan udelukkes, at der er sket et alvorlig forbrydelse.

Derfor er politiet meget interesseret i alle oplysninger, der kan have relevans for sagen.

Hvis man især har set den koksgrå Volkswagen Golf med registreringsnummeret BG 20 671. Politiet mener, at bilen kan befinde sig i Jylland eller på Fyn.

Hvis du har informationer, kan du ringe til politiet på 1-1-4.