Fra Østjyllands Politis pressemeddelse.

Lars Kragh nægter sig skyldig

Den 42-årige Lars Kragh, der i går blev sigtet for manddrab på sine forældre Kirsten og Jørgen fra Låsby, nægter sig skyldig.

Lars Kragh blev her klokken 13 fremsat for grundlovsforhør i retten i Randers, hvor dørene nu er lukket for offentligheden.  Inden dørene blev lukket for offentligheden var det sidste Lars Kraghs forsvarer sagde, at Lars nægter sig skyldig. Det skriver Ekstrabladet.

Ifølge Ekstrabladets liveopdateringer, sigtes sønnen for at have slået sine forældre ihjel med de bare næver og en økse i sit hjem i Uggelhuse tæt ved Randers.

Derudover sigtes han også for usømmelig omgang med lig, fordi han kørte rundt sine afdøde forældre i bilen, da han blev anholdt.

Dørene blev lukket, under begrundelsen, at sagens opklaring vægter mere end offentlighedens krav om åbenhed i retsplejen.

Om Lars Kragh skal varetægtsfængsles eller ej, kommer dommeren frem til bag de lukkede døre.