Genrefoto.

Envidan ønsker at udvide arealet

Selvom byggeansøgningen endnu ikke er sendt af sted, ønsker rådgivningsvirksomheden Envidan A/S at udvide med yderligere kontorbyggeri på Ferskvandscentret, det skriver Midtjyllands Avis.

Virksomhedens forhenværende ejere Søren Brønd, Simon Boel og Jan Tryk blev i sin tid del af ejendomsselskabet af 9/9 1999, som Envidan nu lejer sig ind hos.

Virksomheden, der blandt andet rådgiver om vand, spildevand og biogas, har nu et ønske om at få udvidet arealet. Og det er et ønske, der godt kunne ske ifølge den ene af de forhenværende ejere og stifter Søren Brønd, der fortsat er en del af Ejendomsselskabet af 9/9 1999.

- Vi vil rigtig gerne udvide på Ferskvandscentret. Vi synes, at området er spændende, og som lejer hos os har Envidan naturligvis et ord at skulle have sagt. Ja, vi vil gøre alt for at fordre deres ønsker, fastslår Søren Brønd fra Ejendomsselskabet af 9/9 1999 til Midtjyllands Avis.

Søren Brønd fortæller dog, at der endnu ikke foreligger en tidsplan for hvornår det ville kunne ske.