Genrefoto.

Jutland Vikings har fået ny forward

Aarhusianeren Mathias Christensen er blevet en del af det lokale ishockey-hold Jutland Vikings.

Jutland Vikings beskriver den nye 24-årige forward som en af deres profiler i den kommende sæson.

Mathias Christensen fortæller til Jutland Vikings Facebook-side, at han kan bidrage med en del års erfaring som elitespiller.

- Jeg ved, hvad der kræves for at spille på elite niveau. Den erfaring vil jeg tage med videre til klubben og det nye hold, der er skabt, beskriver han.

Mathias har blandt andet spillet i Aalborg fra 2009 til og med 2015-16 sæsonen, hvor det i alt blev til 215 grundspilskampe og 46 slutspilskampe, i den bedste danske liga.

Jutland Vikings oplyser, at klubbens nye forwardprofil kommer til at spille i trøje nummer 92, når holdet går på isen i sin første sæson i 1. division med det nye setup.