Foto: Rigspolitiet

Kvinde med kort og brunt hår stjal pung

En 43-årig kvinde fra Gjerlev fik i går stjålet sin pung i H&M på Torvet.

Tyveriet skete om eftermiddagen mellem klokken fire og kvart over fire.

Pungen indeholdt 1300 kroner og diverse kort.

Gerningskvinden beskrives som en kvinde, der er dansk af udseende, mellem 50 og 60 år, omkring 175 centimeter høj, kraftig af bygning og med brunt, kort hår. Kvinden var iklædt en hvid T-shirt med grå roser og en cardigan.

Hvis du har set kvinden, kan du ringe til politiet på 1-1-4.

Et andet tyveri
En 51-årig kvinde var i Føtex på Nørrevænget i tirsdags mellem klokken 13.20 og 14, og her fik hun stjålet sin pung. Politiet har ingen beskrivelse af gerningsmanden.