Fiat Punto kørte rundt på golfbane

Det er ikke kun Aspentos Pizzaria, der har været ude for hærværk.

Også Silkeborg Golf Club fik besøg. Her kørte en bil ind på golfbanen, der ligger på Sensommervej, torsdag nat mellem klokken 3.47 og 4.09.

Der var to personer i bilen, der var en Fiat Punto. De kører ind på flere af de kortklippede baner, nemlig Fairway Vest og Øst 9 og Vest 1.

Politiet har fået videoovervågningen fra golfklubben, og de vil arbejde videre på sagen.

Kastede sten på biler
Lidt under tre timer tidligere anmeldte en 58-årig mand to personer for hærværk.

Manden havde kørt ad Nordre Ringvej, da han kom til det sted, hvor Viborgvej går over vejen.

Her stod to personer og kastede sten ned på ringvejen. Han kunne desværre ikke se dem godt nok til at kunne beskrive dem.