Foto: Margrethe Løkkegaard

SIF-træner er optimistisk før premiere

Silkeborg IF-cheftræner Peter Sørensen er ikke nervøs for kampen mod OB i aften, selvom det bliver udfordrende. Det skriver TV2 ØSTJYLLAND.

SIF har ikke besejret OB i de seneste 10 kampe, og selvom kampen bliver mod et stærkt hold, er cheftræneren er optimistisk.

- Vi skal op imod et vældigt godt hold, som er godt besat alle steder. Det skal vi kunne matche, og så skal vi have vores kompetencer ud, og det tror jeg også, vi har mulighed for. Så må vi se, hvor gode vi er, siger Peter Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han slutter af med at sige til tv-stationen, at det bliver en anden oplevelse at spille i superligaen end at møde klubber som Næstved, Skive og Helsingør i første division, men at det bliver en fed oplevelse at skulle spille mod de bedste hold igen.

Kampen mellem OB og Silkeborg IF går i gang fredag aften kl. 20.15 på TREFOR Park. SIF-Fans kan komme gratis ind.