Genrefoto

Uopmærksom bilist kørte i modsatte bane

To biler fik mærkbare skader efter et færdselsuheld på Viborgvej ikke så langt fra Serup i går klokken 18.15.

Uheldet skete, da en bilist, som skulle mod Silkeborg, var uopmærksom i et øjeblik, og kørte over i modsatte vejbane.

Her ramte den 39-årige mand en anden bil med anhænger, der var på vej nordpå. Bilen og anhængeren blev godt ridsede, og til sidst slog den uopmærksomme bilist lygtebommen af anhængeren.

Lygtebommen ramte en tredje bil, der dog ikke fik nogle voldsomme skader.

Bilisten, der kørte over i modsatte kørebane klagede efter uheldet over smerter i sin fod, men de andre bilister slap heldigvis for at komme til skade.